Om Havecentret Hobbyland

I Hobbyland finder du et kæmpe udvalg af planter og brugskunst i topkvalitet samt faglært personale, der står klar til at servicere dig

Træd ind i en grøn oase, og lad dig inspirere af alle de stedsegrønne planter, der kan skabe liv i selv de koldeste og mørkeste vintermåneder. Nyd synet af et hav af forskellige sommerblomster og stauder i alle regnbuens farver. Gå på opdagelse blandt tropiske og dekorative stueplanter, og find det næste medlem af plantefamilien til din indendørs jungle. Lad duften af krydderurter, citrusfrugter og meget andet kildre dine næsebor, når du bevæger dig rundt blandt de spiselige planter. Slå vejen forbi afdelingen med brugskunst, potteskjulere og havekrukker, der indbyder til at friske indretningen derhjemme op. Spadsér en tur forbi roserne eller rododendronerne, hvor de mange hundrede forskellige sorter stråler om kap for at få din opmærksomhed. Alt dette – og meget mere – har du mulighed for at opleve i havecentret Hobbyland, alt efter hvilken sæson du besøger os i.


Vi vil sikre, at du får den allerbedste oplevelse

Hos Hobbyland ser vi det som vores fornemste opgave, at du får den allerbedste oplevelse – både når du besøger os i havecenteret, og når planterne lever videre i dit hjem. Det sikrer vi ved at have et stort fokus på vores tre kerneværdier – høj kvalitet, god kundeservice og et kæmpe udvalg.


Høj kvalitet

Når man vælger at finde sine planter i et havecenter frem for fx et supermarked, har man en forventning om, at kvaliteten er i orden. Når du køber planter i Hobbyland, kan du være sikker på, at du får en plante med hjem, som du kan få glæde af i lang tid. Vi stiller tårnhøje krav til vores leverandører, så vi kun får leveret planter i allerhøjeste kvalitet. Derudover har vi faglærte gartnere, der omhyggeligt passer planterne i havecenteret, så de har det godt, når du tager dem med hjem. Også vores potteskjulere, havekrukker og andet brugskunst lever op til vores høje kvalitetskrav, og udvalget følger de sidste nye trends.


God kundeservice

Vi står klar til at servicere dig, når du besøger os i vores havecenter. Vores faglærte medarbejdere deler gerne ud af deres ekspertviden, og vi er ikke blege for at give en hjælpende hånd med en tung sæk jord eller en stor krukke. Vi har åbent alle dage og gør meget ud af, at det skal være en oplevelse at besøge os – uanset hvornår på året det er. Oplevelsen ændrer sig i takt med årstidernes skiften, så der altid er noget nyt at se i havecentrets forskellige verdener med fx stueplanter, haveplanter, krydderurter, brugskunst osv.


Kæmpe udvalg

Vi går meget op i, at vi skal have et kæmpe udvalg af alt til hus og have inden for planter og brugskunst. Derfor har vi løbende moderniseret havecenteret, så vi i dag har et indendørs areal på 2900 kvadratmeter og et tilsvarende udendørsareal. Selv med al den plads er der aldrig tomt på hylderne. Vores gartnere, butiksassistenter og dekoratører sørger løbende for, at udvalget af planter, brugskunst m.m. altid er fyldt op og inspirerende. Stilmæssigt har vi noget for enhver smag, men skulle vi alligevel mangle lige den plante, havekrukke eller lignende, som du er på udkig efter, gør vi os umage for at finde den i højeste kvalitet og bestille den hjem til dig.


Landets første store havecenter er i dag endnu større

I 1974 åbnede havecentret Hobbyland, og den fremsynede mand bag hed Hans Schmidt. Det var landets første større havecenter, og Hans Schmidt havde endnu større ambitioner. Hans drøm var at bygge en kæde af havecentre, men han var forud for sin tid, og sådan gik det desværre ikke. Siden dengang har havecentret haft flere ejere. I januar 2005 indtrådte Steen i virksomheden med en ejerandel på 50 %, og i 2017 overtog han de resterende 50 %. Han har stået i spidsen for, at havecentret har gennemgået en gennemgribende renovering. I dag er havecentret blevet et familieforetagende, da Steens søn Jack nu arbejder som gartner i havecentret.


I Hobbyland har vi et kæmpe udvalg af alt til hus og have, der vedrører planter og brugskunst samt faglært personale, der står klar til at servicere dig, når du besøger os. Mange bruger vores havecenter som et udflugtsmål – og med god grund. Du kan spadsere gennem vores forskellige verdener og fx opleve synet af et hav af forskelligfarvede roser, tropiske stueplanter med dekorative blade, alverdens forskellige krydderurter og mere end 400 kvadratmeter med potteskjulere og havekrukker. Derudover lægger vores havecenter også hus til flere events i løbet af året – dette kan du læse mere om på vores Facebookside.

Følg os her

BESTILLING AF GAVEKORT

Bestilling af gavekort

Share by: